Tjekliste ved tømning af dødsbo

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Der er mange ting, du skal forholde dig til, når du mister et nært familiemedlem. Først og fremmest er der en sorg, som du skal have bearbejdet. Herefter skal du tage dig af dødsboet, som skal tømmes. For mange er det en uvant situation, hvorfor her følger en række tips til at komme i mål.

Det er vanskeligt at forberede sig på at skulle tømme et dødsbo, da der uundgåeligt vil være følelser tilknyttet til både hjemmet og de ting, der er i det. Derfor kan det være en svær opgave at skille sig af med de ting, som måske ikke har nogen reel værdi, men som alligevel har en følelsesmæssig værdi.

Hvis du vil sikre dig, at det hele forløber, som det skal, er det en god idé at få hjælp fra professionelle. Du kan med fordel sortere i de ting, der er noget værd for dig og dine familiemedlemmer, hvorefter du lader professionelle overtage arbejdet med at tømme dødsboet og sælge de ting, der har værdi – og smide de andre ud.

Vælg en dag, hvor alle kan være til stede

Det er en god idé at vælge en dag, hvor alle har mulighed for at være til stede, da du ikke kan vurdere, hvorvidt ting er af betydning for andre. Du kan derfor med fordel vælg en dag, hvor alle kan komme forbi og tage de ting, der har værdi for dem. På den måde er der ikke noget, der ender med at blive smidt ud ved en fejl.

Gå rummene igennem systematisk

Det kan betale sig at gå rummene igennem ét efter ét. Vælg det rum, hvor der er flest ting, som skal tages stilling til, til at starte med. Det kan være udmattende at tømme en bolig, hvorfor det giver mening at starte dér, hvor der er mest arbejde.

Få hjælp til tømning af dødsboet

Hvis ikke du og din familie selv føler, at I kan tage jer af opgaven, kan I med fordel hyre en professionel virksomhed til tømning af dødsboer. Der er mange af slagsen, og det handler om at vælge dem, der er tæt på jer, og som I har en god følelse af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *